Nu nærmer sommeren sig, og dermed også sommerferien. Alle omkring dig er garanteret begyndt at snakke om deres sommerferieplaner, og snakkerne går højt på, hvor folk skal rejse hen. Mange tager nok på den sædvanlige charterrejse til en sydeuropæisk destination, mens flere og flere også begynder at drage til USA for at udleve den store
Nu nærmer sommeren sig, og dermed også sommerferien. Alle omkring dig er garanteret begyndt at snakke om deres sommerferieplaner, og snakkerne går højt på, hvor folk skal rejse hen. Mange tager nok på den sædvanlige charterrejse til en sydeuropæisk destination, mens flere og flere også begynder at drage til USA for at udleve den store amerikanske drøm i et par uger. Men er det ikke lige noget, der tiltaler dig? Og har du i stedet altid haft en drøm om at rejse til Afrika og opleve en helt anderledes kultur? Og er du også vildt betaget af Afrikas vilde og fantastiske dyr? Så skal du rejse til Kenya!
Kom tæt på dyrene
I Kenya har du nemlig rig mulighed for at opleve den afrikanske kultur, og derudover byder Kenya på en masse forskellige safarirejser! Hvis du er i Kenya, så bør du i hvert fald gøre dig selv den tjeneste at tage på safari – det vil du ikke fortryde! På en Kenya safari vil du bl.a. komme til at køre rundt i en jeep og udforske den afrikanske savanne, hvor du med garanti vil se en masse dyr på tæt hånd. Du vil måske også nå et punkt, hvor du bliver lidt bange og panikslagen, fordi en kæmpestor elefant krydser vejen lige for næsen af dig! Og du vil måske også se en flok løver, der jager deres bytte, alt imens du sidder i jeepen blot nogle få meter væk!
Og for at fuldende den afrikanske drøm kan du vælge at bo på den populære Karen Blixen Camp i Kenya. Den ligger lige ned til Mara-floden, og derfor kan du bl.a. opleve, hvordan de vilde dyr flokkes og drikker af flodens vand. Derudover ligger campen i de smukkeste omgivelser, og fra campen kan du deltage i en masse forskellige aktiviteter. Det kan være alt fra ballonsafari til et besøg i en lokal landsby, hvor du virkelig mærker den afrikanske kultur. Du har desuden mulighed for at sove i telt i campen, hvilket igen er med til at fuldføre oplevelsen af den afrikanske stemning. Du vil måske opleve at vågne tidligt om morgenen til lyden af løvernes brøl, men er det ikke bare en fantastisk start på dagen? Fra alle teltene har du desuden adgang til en stor veranda, hvorfra du kan nyde de smukke omgivelser og alle de fantastiske dyr, som færdes i området.
Afslut ferien med manér
Efter nogle fantastiske, men lange og udmattende, dage på safari har du garanteret brug for at koble helt af – og det har du også mulighed for! Du kan nemlig med fordel vælge at afslutte rejsen med en badeferie enten i Kenya eller på Zanzibar. Ved Kenya Kysten er der masser af lækre sandstrande, hvor du for alvor kan slappe af og nyde livet med en drink i hånden, mens du tænker tilbage på de foregående dage med et smil på læben. Du kan også vælge at tage til den eksotiske ø, Zanzibar, og forkæle dig selv og din krop med ren afslapning.